Efter en relativ nem grænseovergang ankom vi sikkert til Cambodias hovedstad; Phnom Penh. En by som på mange måder forekommer mere æstetisk end Saigon i Vietnam. På trods af sin umiddelbare skønhed, mærker man imidlertid hurtigt hvordan landets mørke fortid er indgraveret i hovedstadens sjæl. Fattigdom er hverdagskost, og flexicurity og velfærdsstat er en by i Rusland.

Udover utallige lokale konflikter, har især perioden under Khmer Rouge (De Røde Khmer’e), sat sine tydelige præg på befolkningens selvopfattelse. Netop denne ulykkelige periode mellem 1975 og 1979 blev et hovedelement i vores udforskning af den cambodianske kultur. Det er væsentligt at nævne følgende to specifikke oplevelser:

S21 – Fængslet

Er i dag et museum til skræk og rædsel for alle som besøger det. Bygningen er et tidligere gymnasium som i perioden under Khmer Rouge blev benyttet som fængsel for modstandere af regimet. Her blev den lokale befolkning på bestialsk vis tortureret og dræbt for at sikre regimets opretholdelse. Hvis du som læser af denne log, har besøgt en KZ-lejr, kan du sammenligne det ved at tilføje en portion grusom opfindsomhed og ca. 30 år. Her blev lokalbefolkningen således udsat for elektriske stød, pisk, amputering af diverse lemmer, voldtægter og meget mere af samme skuffe. Ord har svært ved at beskrive de fotografier, som regimet løbende tog for at ”forbedre sit arbejde”, og derfor er bevaret til i dag. For at sætte tingene yderligere i relief skal det nævnes at der stadig ses store blodpletter på gulvene som vidner om, at disse grusomheder fandt sted for blot 30 år siden- da vores var på alder med os!

Killing Fields – Massegrave

De yndige og eksotiske arealer udenfor byen, hvor De som overlevede fængslet, blev slået ihjel som kødkvæg på et slagteri. På en og samme tid, et betagende og frygtindgydende syn. Oplevelsen er som at entrere paradis, og pludselig opdage at der stikker menneskeknogler op af jorden blandt de smukke blomster- for det er lige præcis hvad der gør! Her blev begravet så mange tusinde mennesker i massegrave, at det er en umulighed at fjerne alle knogleresterne i jordens undergrund. Sommerfuglene leger i varmen og fuglene synger, mens du kan se de hvide spor af menneskeknogler i gruset under dine fødder. Grusomhedernes karakter kan igen bedst beskrives ved at sammenligne dem med nazisternes fangelejre. Umiddelbart ville man formode at De røde Khmere i deres udførelse af arbejdet, må have haft en evolutionær fordel i forhold til nazisterne. Anden Verdenskrig ligger jo trods alt dobbelt så lang tid tilbage i tiden. Det er imidlertid ikke tilfældet. Hvor nazisterne brugte gas, brugte Pol Pot’s lejesvende de takkede palmeblade fra træerne på de omkringliggende marker, til at halshugge deres fanger foran deres koner og børn. Først herefter slog man spædbørn ihjel, ved at banke dem mod træer, med indsatte søm til samme formål; vel at mærke mens mødrene fik lov at se på. Metoder af så ineffektiv karakter at man ikke kunne nå at henrette fangerne før nye ankom- en slags dødens flaskehals om man vil! Under De røde khmeres 4-årige regime døde således mere end 2 millioner mennesker af henrettelse, tortur og sult.

Bonusinfo: Pol Pot er en forkortelse for Political Potential og han hed oprindeligt Sa La Zor.

Venlige tanker til jer derhjemme, Christian