Eventyr i Asien

DANSK | ENGLISH
    START         BERETNINGER (17)         FOTO (153)         INFO         GUEST LOG (3)    
        
Fantastiske Filipinerne
Skrevet af FrantzHansen @ CEBU, FILIPPINERNE
22. SEPTEMBER 2009 @ 15:05 (GMT+1)
Dag 83 af 197
Så er det endelig blevet tid til en beretning fra Hong Kong.

Tiden flyver afsted med studier, venner og meget andet. Der er masser at se til, og jeg har sjældent tid til at slappe af ret længe ad gangen. Men det gør nu ikke noget når aktiviteterne som regel omfatter solbadning og svømning i poolen.

Forrige torsdag var vi til hestevæddeløb. Det er en enorm branche i Hong Kong hvor alle spiller. Det hele handler om prestige. Vi var dog så heldige at komme I Owners Box fordi vi kender en pige hvis far ejer en væddeløbshest. Der fik vi så de bedste pladser på hele stadion, inkl. 3-retters middag med gratis champagne og vin. Vi spiste med alle de rigeste folk fra Hong Kongs overklasse. Vi havde imidlertid ikke meget held med de penge vi satte på de forskellige løb.

Weekenden efter tog vi et smut til Filippinerne og nød nogle afslappende dage på stranden. Mads og jeg havde booket værelse på Cebu Hilton Resort og Spa. Det var et dejligt hotel, og vi blev rigtig forkælet. Alting er billigt i Filippinerne, så vi følte os næsten som konger.

Vi behøvede ikke spekulere over priserne i minibaren eller hvad en fuld kropsmassage kostede. For ingen af delene kostede noget af betydning, selvom vi boede på byens bedste hotel.

Vi var afsted sammen med en masse andre studerende, men endte med at opholde os sammen med 3 italienere, 2 normænd og 1 hollænder. Dem var vi bl.a. på bådtur med hvor vi snorklede og nød det dejlige vejr.

Nu er det så weekend igen, og ugen er gået med studier og en masse sport (Fitness, Svømning, Løb osv.). Vi har lige bestilt billetter til Beijing, som vi skal besøge om et par uger. Der er ligeledes en Tokio-tur under opsejling. Mere om dette senere.

Jeg har min første eksamen på mandag, men jeg har læst pensum flere gange. Jeg føler mig slet ikke nervøs over det. Det skulle være ret lige til. Marketing Research - det er ren statistik!

Ud over det så er livet herligt. Jeg har mødt en hel masse nye spændende mennesker fra hele verden, som jeg bruger en masse tid sammen med. Det er sjovt at se alle de mange forskellige vi har rundt om på kloden. Især når det hele mødes i en stor sammenblanding her i Hong Kong.

Mads har været et smut i Kina i dag, for at købe nogle billige tøjvarer. Bl.a. skræddersyede jakkesæt osv. Jeg orkede dog ikke at tage med, så jeg er blevet hjemme for at læse. Regner med at tage til Shenzen, Kina i løbet af ugen.

Gode tanker, Christian



      
KOMMENTER DENNE REJSEBERETNING
» For at forhindre misbrug bliver din IP 3.129.63.150 gemt, nÃ¥r du skriver en kommentar.
DIT NAVN
OVERSKRIFT
DIN KOMMENTAR
anslag tilbage til din kommentar.
Ja, tak. Send mig en email, når der bliver skrevet nye kommentarer.
REJSEBERETNINGER
Loggen indeholder i alt 17 rejseberetninger, hvor den seneste beretning blev tilføjet .
© Copyright http://asien2009.tlog.dk. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.
Dette site er en del af TLOG.DK - Travel Logs for Travel Folks! - Få din egen gratis Travel Log
Har du kommentarer til TLOG.DK kan du kontakte os her.
    Skriv dit brugernavn eller din emailadresse her.
           Skriv dit password her. Har du glemt det, så klik på spørgsmålstegnet.
    Opret et gratis medlemsskab af tlog.dk