Saa er jeg godt i gang med Mexico. Efter at ha brugt omkring 25 timer fra at komme fra Kastrup til Mexico City, fandt jeg et hostel omkring kl 1 om natten. Jeg sad ved siden af af en dansker paa vej til Atlanta, og vi besluttede os for at tage til det samme hostel jeg havde booket, og paa den maade dele taxa udgifterne. Vi betale stadigvaek kun en fjerdedel af hvad det koster i DK. Det eneste jeg havde i tankerne var at se dyner... hvilke de ikke har, men et lagen med et taeppe. Men fint nok. Naar termometeret viser 15 grader kl 1 om natten, saa er det helt okay. Hostellet havde altan, med bar og her i Mexico kan de godt finde ud af at lave 940 cl. flaser. Saa David (danskeren) og jeg gik op og sagde hej til Mexico City fra 6. sal. Paa samme tid var der en meget stor samling mennesker som jeg efter sproget vurderede til at vaere Belgiere. Og ganske rigtigt. 120 af dem for at vaere helt praecis. Jeg tror ikke en gang der er saa mange belgiere i Bruxelles.

Naeste dag efter ha sovet langt mindre end forventet fordi i sparsommelige Mexico var der paa mit vaerelse en sensor der styrede lyset. Ganske genialt havde de placeret det lige naar man kom ind i vaerelset, men saa taet paa min seng, saa hver gang jeg vente mig lidt for hurtigt, lyste hele vaerelset op i ca. 20 sek. Jo, det var lidt irriterende.

Dagen efter gik lidt paa at komme ud og vaenne sig til at vaere i 35 grader i februar og se byen lidt omkring. Det var den dag kinesisk nytaar som jeg havde glaedet mig lidt til, men fandt ud af, at det ikke var noget byen gjorde jes, at det i aar er Rottens aar. Mit aar, og efter at ha gaaet omkring 15 minutter i Mexico City, saa jeg paa vejen en rotte der var doed ved overkoersel flere gange. Fantastisk maade at starte sit aar paa. sig i. Jeg blev saa anbefalet af Ditte at tage til nogen flydende oeer som loed som en helt ok idé. Men da jeg saa blev spurgt om jeg ikke hellere ville ind og se Wrestling med tilhoerende Tequilla og oel, saa blev oeerne vraget.
Wrestlingen foregik lidt uden for byen, i noget der lignede et lager. Der var godt 1000 mennesker derinde som levede sig godt ind i det. Og ligesom wrestling i fjernsynet var der ogsaa kampe uden for arenaen og mellem mennesker og stole andet blev taget i brug. Alt sammen udfoert i fantastisk daarligt skuespil af lettere overvaegtige wrestlere i latterlige grimme kostumer. Det blev lidt traettende og se, saa de godt 15 mennesker vi var afsted gjorde det eneste rigtige... Vi stod og skabte os som aandsvage og raabte alt muligt, inkl. nogen spanse bandeord vi var blevet laert af en fra flokken. Hele showet tog omkring 3 timer, og det var ALT rigeligt. Der var en overflod af Amerikanere men jeg fik fortalt af en af dem fra Washington, Jonathan, at det kun er omkring 9 ’’ af den amerikanske befolkning der har et pas. Og de har meget lidt ferie. Saa naar de har saa tager de ikke saa forfaerdelig langt vaek og goer at Mexico er noget af det eneste de kan naa at besoege.

Mexico City er en by paa omkring 18 millioner mennesker og en million politifolk. Der stod i det centrale omraade i hvert fald to betjente paa hvert gade hjoerne. De tjener omkring 8500 pesos om maaneden som er godt 4250 kr..

Naar, men ud over Wrestling har jeg ogsaa vaeret ude og se de beroemte og ret flotte pyramider, og nogen ruiner i dag her i Oaxaca. Jeg var ude og se dem med en Schweitzer-ost gut, som ikke grinte af min : Don’t ruin anything..." joke. Men jeg bruger stadig lidt lidt tid til at tilvaenne mig, at rejse igen, hvilke jeg sjovt nok har savnet, men ellers varmen og maden kraever lidt tilvaenning. Man spiser tacos over alt, og det smager nu godt det stads.

Men men, jeg vil daffe. Det synd at sidde indenfor at skrive, naar der er saa meget at se i dette land.

Planen er, at jeg tager herfra lidt laengere sydpaa i aften, og blver der en dag eller to, da det er en by som Julie og jeg regner med at besoege senere. San Cristobal. Nu maa vi se. Oaxaca er i hvert fald en superturistet by men fed paa sin egen maade.