Saa blev det tid til at komme ud til pampas omraadet. Efter 3 timer i en lille varevogn, hvor vi var 11 mennesker i, skulle vi ud og sejle 3 timer paa en aflang traebaad. Turen gav os mulighed for at se fantastisk mange sklipdpader, smaa krokodiller, forskellige fugle (en med navnet paradise-bird) og lyseroede delfiner. Pampas bestaar af en stor tor slette, med den slags planter der kan klare ekstrem varme. Og det var alt sammen godt 2 m. hoejt. Vi blev logeret i nogen hytter med myggenet for vinduerne og vaeggene. Saa myggene kunne altsaa kun komme ind af den 5 cm store spraekke over doeren, eller gulvet der havde ca. 2 cm mellem rum mellem hver braet. Men der var myggenet for sengene, saa det var ikke om natten jeg fik flest stik. Det overlod jeg til Ditte. Vi havde selvfoelgelig en af de der kraner man skal ha med paa hver tur, der skulle brokke sig over alting. Saa var der hul i myggenettet, saa var det for varmt, toilettet (der kunne skylle) havde kun vand fra floden i sig. Toilet, med skyl i junglen, var noget vi alle saa som ren luksus. Og den plastikpose der daekkede ca en tredjedel af doeren, var vist ogsaa kunm et problem for hende. Jeg syntes bare det var skaegt. Bad kunne vi vente med til vi kom hjem. Men saa langt tid skulle vi nu ikke vente.
Om aftenen fik jeg nasset mig ind paa en guitar, sa jeg havde det egentlig ganske udemaerket.

Dag to i pampas: I dag skulle vi ha roejsere paa, for en stod paa sump-tur i dag. Der var lidt i starten af gaa turen, hjoejst 5-7 cm. Og vi taenker alle, at det er da ikke slemt. Kranen fra Polen er blevet tilbage med en eller anden undskyldning jeg valgte fuldstaendig at ignorere. Men vi resterende 12 stykker vaelger at tage afsted for vi vil da se den anaconda vi er taget af sted for at se. Efter at ha set 1,5 dode, meget smaa anacondaer taenker jeg, at det var nok det. Men vores ene guide Loui gaar ud i noget mudder til knaene og traekker pludselig en 2,5 m. lang anaconda op. Den fandt han lige. Efter det kom vi til det, som virkelig var sumpomraadet. Det gik lige til stoevlekanten. Jeg gik alleforest sammen med fyren fra Polen (i dette tilfaelde, den bedre halvdel af parret) saa vi vidste foer alle andre hvordan det blev, og da Ditte raaber op ”Er det lettere at gaa deroppe?”, har jeg lige faaet det foerste mosevand ned i mine stoevler. Jeg traekker paa smilebaandet og raaber tilbage: ”Ja, ja. Det er solidt her” Men vi fandt aldrig den kobra slange. Som vi havde sat ud for at finde i sumpomraadet.
Men paa vej tilbage faar vi alle fyldt vores stoelver til randen med moegbeskidt vand, saa da vi fem minutter inden naar tilbage til gaarden fra hvor vi startede, og det begynder at regne, bliver vi enige om, at det har da vaeet meget skaegt.
Senere skal vi ud og fiske efter pirat fisk med snor og krog. De er nogen hidsige krabatter de smaa fisk, og man kan marke dem rykke i maddingen, men fandeme om de vil bide paa. Men vores anden guide, William samt Loui fangede en spand fuld, og dem skulle vi selvfoelgelig ha til aftens mad. De smager egentlig udemaerket (lidt som stegt aal) men der er ikke saerlig meget koed paa.
Om aftenen skulle overvaere hvad der skulle forestille at vaere en indiansk/guide ritual. Vi skulle alle en og en efter hinanden ned paa knaa og saa en drikke en taar af hvad der smagte som varm vin. Derefter blev der danset en typisk indianer dans rundt om baalet og sunget en turist sang. Og aftenen blev da kun bedre af, at der var mulighed for at koebe kolde bajere. Jeg blev endnu en gang udstyret med guitaren og saa var underholdningen hjemme.

Tredje dag i pampas: Foerste dag sov jeg med alt toejet paa i haab om at faa saa lidt, hvis nogen myggestik. Det kunne jeg lige saa godt opgive, saa det blev naesten Adam kostumet jeg sov i, og hvis det ikke var for frygten af at vaagne op med Matt ved siden af mig, saa havde jeg nok gjort det. En fatastisk ccol fyr fra Australien (som Ditte og jeg fik nasset os ind paa til at tage en masse billeder og sende dem senere), der bare spillede paa det andet hold.
Men den dag skulle vi i floden og svoemme med delfiner (omkring os for de kom aldrig mere end 1- 2m taet paa naar de var naermest. Og vandet var saa moerkt lige pludselig saa man bare en finne kom svoemmende forbi én. Men det var sjovt at proeve.
Da vi kom tilbage skulle vi hurtigt tilbage. Jeg havde valgt at nedpriotere solcreme endnu en gang, og endnu en gang kom Ditte med de der oejne (du er da ikke rigtig klog) da jeg var lige saa roed som delfinerne da vi naaede tilbage til landjorden.
Tilbage i Rurranebaque blev det til en velfortjent bad og derefter mad sammen med holdet (minus polakkerne) og derefter paa mosquito-bar hvor jeg fik en omgang taev i pool og indtaget en del troesteoel. Derefter tog vi videre paa diskotek inden vi tog hjem og faldt om paa sengen med blaeserne der koerte paa fuld tryk.

Efter en dags pause, hvor vi havde lidt toemmermaend skulle vi to dage i junglen.
Ditte og jeg var havnet paa et hold med tre israelere, som vi ogsaa var paa hold med i pampas, men det var nu med vilje. Da vi efter to timer med i baad, mod stroemmen, naaede frem til vores bo. Floden var nogen steder meget lav, saa vores styrmand sad og stak en pind i jorden bare for at faa en fornemmelse af hvor dybt der var. Det havde Ditte ikke laige fanget, saa hun vender sig om mod mig og spoerger: ”Hvorfor bliver han ved med at padle med den pind? Det hjaelper da over hoved ikke.”
Ud over de to hollaendere, som skulle hjem samme dag, var Ditte og jeg og et norsk par, som vi hurtig faldt i snak med, de eneste som kke var israelere. De resterende 12 var. Og med guider der snakker hebraeisk blev vi hurtig sat til vaegs, men vi kunne heldigvis snakke dansk med nordmaendene.
Hytterne var af samme kaliber som dem i pampas. Toiletter var lidt anderledes. Det var et hul med braet skaaret ud saa det mindede om et toilet braet. Det stod i midten af et 4 m. bredt skur. 3 vaegge og og et tag. Saa man sad fuldstaendig blottet naar man nu skulle hvad der skulle goeres. Der var ingenting at daekke for. Anderledes... men ikke noget problem.
Samme dag skulle vi ud i junglen, og vi fik besked paa, at det var uhoefligt at sige nej til det en indianer tilboed eén. Saa vi skulle smage de forskellige ting fra soven han tilboed os. Det var inklusiv en maddike, som ikke smagte af noget. Den var bare klam at tygge. Lidt som en vingummebamse, der knaser og er svaerer at sluge. Guiden fik ogsaa lokket en tarantel med smoegen fra en cigaret frem som vi fik sat paa vores ansigt hvor der bare sad og og blokerede ens udsyn indtil den kravlede rundt op i mit haar. En maerkelig foelese, men det fjernede da hvad jeg end maatte ha haft af araknofobi. Nu hvor jeg har haft en knytnaevestor edderkop kravlende rundt i ansigtet, saa...
Vi saa ikke andre dyr fordi israelerene simpelthen var for stoejende. Der var aldrig bare lidt stilhed. Det blev altid fyldt ud med noget snak eller, hvad vi senere skulle finde ud af var, parodier af forksaellige praedikener fra Isral.
Men junglen skulle vaere stedet vi alle skulle falde paa en eller anden maade. Ditte var den foerste, som var helt nede. Jeg gik heldigvis bag hende saa jeg havde fuld oversigt over faldet og var da ogsaa den foerste der grinte. Bagefter skulle det blive min tur til at falde i et hul til knaeet og til sidst en af israelerne, der lige pudselige (igen hvor jeg gik bagi) bare laa paa jorden. Benene forsvandt bare under ham, og det eneste jeg kan sige er ”Are you Ok?” for det var det jeg var blevet spurgt om da jeg skvattede. Bagefter skraldgrinede jeg og da jeg fortalte det til Ditte var hun ogsaa flad af grin.
Da vi kom tilbage skulle der laves smykker og jeg render p.t. rundt med en halskaede, et armbaand og for foerste gang i mit liv, har jeg en finger-ring... som jeg ikke kan faa af.
Ved siden af vores lejr, var der ved at blive bygget en ny lejr, og da den skulle staa faerdig til dagen efter, fordi nogen folk fra Lonlely Planet (rejseboegerner) ville komme forbi, tilboed Ditte og jeg vores hjaelp. De havde arbejdet uafbrudt i en uge, men humoeret var hoejt, og med kaeften fyldt med coca-blade virkede de overraskende friske. Efter en halv time, uden at blive sat til noget daffede jeg tilbage i seng. Ditte blev tilbage, men kom tilbage efter et kvarter. Hun havde hamret 5 soem i. Det var det.

Ditte og jeg besluttede allerede foerste dag, at det her for for fedt, saa vi tog en dag mere. Saa tredje dag, var det meningen at vi skulle krydse floden med baad, men da der ikke var nogen sagde guiden, vi skulle tage shorts paa. Saa vader vi bare over. Som blev til igennem. Vi skulle med stroemmen, med stenbund. Og det var en staertk stroem. Det var umuligt at stoppe op, og da vandet gik til halsen (det blev aldrig hoejere end det) loeb jeg naermest bare paa overfladen af bunden hvor hvert skridt bar mig et par meter. Men da jeg samme tid skulle holde til venstre kunne jeg ikke blive ved med det. Men det var helt kanon proeve. Formaalet med at krydse floden var at vi skulle op paa et bjerg ogse papegoejer. Og det kom vi da ogsaa. Vi saa over tredive flyve i en gruppe, med fuldstaendig identisk udseende. Og med en helt fantastisk udsigt.
Og det var faktisk hvad vi saa. Hverken mere eller mindre

Det blev til en del, og jeg har sikkert glemt meget, men det kan vaere det er ting som Ditte har huskket i hendes beretning.
Nu vil jeg proeve at finde ud af en maade hvordan vi slipper herfra, da flyselskaberne er umulige at snakke med. Saa det bliver en bus tur paa 19 timer tilbage.