Hej igen.
Lidt nyt fra Guatemala som jeg er vendt tilbage til. I frygt for at sidde fast i León forlod jeg stedet for at tage tilbage til Guatemala. Det var ikke muligt at faa en billet direkte, saa det blev med en enkelt overnatning i El Salvadors hovedstad, San Salvador. Det kostede 24 kr. for eget vaerelse med bad og toilet. Landet bruger dollars saa det var dejlig let at betale for gildet. Men paasken var jo over os, og det er en stor og betydningfuld tid for folk her i Central Amerika. Saa derfor tog jeg til San Pedro som jeg kun havde hoert godt om, da der skulle vaere gang i den. Det var der ogsaa, men 97' af alle de rejsende der var der, var fra Guatemala. Det var naermest umuligt at finde et hostel, saa jeg endte med at betale alt for megt for at sove i et telt med 4 andre gutter i en gaard hvor der bare var sat et telt op for at tjene nogen flere penge. Byen er super afslappet og der er rent faktisk absolut intet at lave i den, uder over at se film paa hostelsene. Jeg stoedte ind i David som jeg sad ved siden af i flyet fra Koebenhavn (lille verden, men jeg er egentlig ikke overrasket) og vi fandt et langt billigere og bedre hostel og lullede ellers bare rundt. Der gik som regel ikke mere end end halv time mellem at vi blev tilbudt diverse former for stoffer. Efter en 3-4 dage besluttede vi os for at tage videre nordpaa til Quetzaltenango som skulle tage to timer og 15 minutter at tage til. Det tog 4 timer, i en chicken bus med en chauffoer der var helt pjattet med at bruge sit hort og koerte fuldstaendig vanvittig. Hornet er en dekoreret snor i hoejre side som de bare hiver i, saa jeg kan egentlig godt forstaa de er glade for at bruge det. Det er da super smart.
Men vi kom frem, og fandt et hostel hvor det dorm vi sover i, er der 25 senge. Men da der kun er omkring 5 mennesker har jeg spredt stort set alle mine ting ud over to senge. Og en seng koster 20 Quetzaltes, som er godt 13 kr. Der er koekken og et super billigt marked ved siden af med en masse laekre frugter saa jeg laver for foerste gang eget mad, som jeg har savnet en del.
Der er en narlaeggende vulkan, Santa Maria, som jeg havde regnet med at bestige alene. Den er omkring 5 km fra hostellet. Jeg havde regnet med at bestige halvdelen, overnatte og saa tage den sidste del om natten/morgenen saa jeg kunne solopgangen fra toppen. Det var min plan. Den blev skrottet. I stedet fik jeg samlet 3 andre, en franskmand, en Schweitzergut og en amerikansk pige, som jeg fik overtalt til at tage en tasxi kl. 5 om natten saa vi kunne komme op til toppen tidligt. Jeg var den der gik hurtigst saa jeg gik forrest og dermed ledte vejen. Der en sti hele vejen op ifoelge min rejsebog saa det skulle vaere en let og sikker vej op. Hvis man altsaa fulgte den. Jeg formaaede at foere os, efter mindre end to minutter paa en helt anden sti, da jeg ikke kunne se noget, og efter godt to timer, efter de andre havde sagt noget om, at der vist var en post der vist en anden vej, og den sti jeg fulgte stoppede, maate erkende, at jeg maaske havde ledt os i en forkert retning. Men ogsaa, at det var en del af eventyret naar man fulgte mig, og at jeg bare proevde en off the beaten path. Saa det blev til klatring paa alle fire, gennem nogen sindesyge taette grene, mudrede passager, hvor det var taet paa umuligt at komme igennem. Efter et stykke tid, maatte amerikaner pigen erkende, at hun ikke kunne foelge med det tempo jeg gik i saa fransk manden, Silvan (som betyder: "Maend fra traeerne"), og jeg fortsat og vi blev derefter delt i to. Jeg var staedig og naar Silvan en gang imellem antoed lidt, at vi maaske skulle gaa tilbage og finde den rigtige retning, sagde jeg, at det kunne han bare goere. Jeg havde taenkt mig at fortsaete den "vej" som blev mer’ og mere umulig at komme igennem for jeg syntes det var sjover. Han blev da ogsaa og kom op til toppen ti minutter foer mig, da jeg havde en taske paa, og sad fast hvert minut i en eller anden gren. Vulkanen er godt 3700 meter hoej, men jeg var overrasket over hvor lille en effekt det havde paa mig. Amerikaneren kaldte mig ogsaa Sky-mountain-dude, som jeg af bar´vane sagde, at vi nogen gange besteg uden ilt i DK. Men ikke overraskende, var udsigten vaek. Efter at ha vandret en del med Ditte og altid kommet til toppen i overskyet vejr, kan jeg ikke blive overrakset over det mere. Men ikke desto mindre kan man ikke blive andet end skuffet og sur over det. Efter at ha klatret den maaske dummeste og svaereste vej op af en vulkan ville det ha vaeret rart med bare lidt udsigt. En hund havde fulgt Silvan og jeg hele tiden, men havde for det meste gaaet ved siden af mig og vaeret skyld i at jeg var ved at falde en del gange. Paa vejen ned faldt jeg omkring 7 gange og var sort pga. alt det stoev der bleaste op i hovedet. Og det var til trods for at vi nu faktisk fulgte den sti som der var bygget og beregnet til at bruge. Den foerte os helt ned til hvor vi var blevt sat af med taxien og det var der vi fandt ud af, at jeg havde startet, fra foerste skridt med at gaa den forkerte retning. En ikke saa lidt imponerende bedrift. Heldigvis var det noget vi alle kunne grine af, og jeg besluttede at jeg maaske ikke skulle vaere guide om natten. De andre var enige.
Men jeg bliver i den her by nogen dage. En amerikansk stripper har sagt at hun vil laere mig at jonglere nar hun kommer tilbage fra et eller andet sted jeg ikke rigtig hoerte efter hvad hun sagde til mig, paa soendag, saa det bliver jeg jo noedt til at laere. Det bliver maaske lige til en trekking-tur til, da der masser af vulkaner i omraadet og egentlig en helt ok udsigt naar der er skyfrit.
Jeg har toemmermaend og ikke rettet brevet igennem. Klokken var 14 da jeg stod op og nu vil jeg tage tilbage og tage en lur inden skal ha noget mad, og laese lidt i min bog.
Ha det rigtig godt derhjemme, og nyd at I ikke skal starte hver dag med at tage solcreme paa slipper for at skifte fra shorts til bukser om aften, for det super besvaerligt. Byen her i 2400 meter hoejde, saa der er faktisk ret koldt om natten og jeg er begyndt atbruge min jakke. Saa jeg forstaar godt hvordan i har det derhjemme.
|