En maaned og 10 dage er snart gaaet og der er sket ikke saa lidt. Sidst jeg skrev var jeg i byen Xela, eller Quetzaltenango som den hedder paa Maya. Ikke lige frem det letteste navn. Derfra tog jeg en kort tur til Chichicastenango, som gaar under navnet Chichi. Det er da et navn der er til at forholde sig til. Men foer jeg fandt ud af at den havde en forkortet version, pegede jeg bare paa min gode ven, Nils fra Schweiz, som sagde byen for mig, for jeg kunne ikke udtale det.
Quetzal er, udover valutaen her i Guatemala, ogsaa navnet paa deres nationalsymbol. En lille groen fugl som holder til i en lille del af landet. Jeg har ikke set den og tror heller ikke jeg kommer til det. Xela havde en zoologisk have, men efter at faa at hoere hvordan det var, fik jeg aldrig bevaeget mig dertil. Mine sidste dage blev brugt til at oeve min jongleregenskaber som jeg fik lidt undervisning i.

Men tiden gik jo og Julie var paa vej, saa jeg bevaegede mig tilbage til Antigua for en kort stund; tilbage til turisterne som udtaler dos (to paa spansk) dows, og generelt tilfoejer et w i deres udtale. Sjovt at hoere paa, naar de bagefter bliver taget i roeven og betaler dobbelt for noget fordi de render i en stor gruppe hvor de alle har kamera om halsen og en naiv tro paa, at de er bedre mennesker end de indfoedte.

Jeg havde book et lufthavnshotel taet paa lufthavnen (...) hvor jeg tog til for at vente paa Julie. Det var det dyreste hotel jeg indtil videre har sovet paa, og jeg fik foerst en noegle meget sent, og det varme vand virkede vist kun et par timer om dagen.
Julie ankom til tiden, men Guatemalas lufthaven har ikke saa meget som en kridt tavle der fortaeller hvornaar flyene lander, om de er forsinket eller noget som helst. Man staar udenfor og venter sammen med en hulens bunke chauffoerer fra nogen fancy hoteller der staar og vifter med deres skilte. Jeg havde et stykke a5 papir.

Vi tog dagen efter til Antigua, hvor vi tog et par busser da jeg foelte at vi en gang mellem var steder som jeg kunne genkende... Det kunne jeg ikke, saa vi skulle ha en nye bus. Men vi kom frem til Antigua og det var dejligt at se Julies fascination af chicken busser, som ogsaa er noget helt specielt. Det blev til endnu en tur til vulkanen Pacaya, som var fedt endnu en gang, da vi gik en anden rute (ja, jeg er sikker) og kom ned til krateret et andet sted, og paa den maade saa mere lva, end da jeg var der med Ditte. Vi havde ogsaa mere tid, da vi ikke skulle koere rundt i Antigua en time....Alt i alt en god tur.Tilbage paa hostellet og oeve med vores nyindkoebte jongler bolde, og jeg den dag laerte at ha tre bolde i luften paa samme tid. Tilfaeldigvis kommer en fyr fra Texas, Alex, forbi, og ser at vi jonglerer. Han vender kort tilbage med professionelle bolde og kunne faa job i Cirque de Soleil for sine jongler-egenskber. Han viste os en hulens masse fif og alt det man nu skal. Saa vi proever at finde paa et navn til ores kommende show og cirkus.

Videre i teksten og landet. Antigua er da ok, men jeg ville altsaa videre og Julie havde heller ikke den store interesse for at vaere der meget mere. Saa op nordpaa til Lanqinn med Semuc Champey, men vi tog lige et stop i byen Salamá for at dele turen i to, saa vi ikke ankom alt for sent. Der var ingenting at se. Der var et hiphop show om aftenen, men da det ikke er den store turistfaelde var vores tilstedevaerelse nok en stoerre attraktion for folk stirrede paent meget paa os. Jeg har bare laert at leve med min byrde at se saa godt ud...!!!

Men vi besoegte det samme hostel som jeg havde paa sammen med Ditte (dobbelt deja vu) og dem i baren kunne da ogsaa godt huske mig, men nok mest fordi vi dengang spillede oelspillet hvor vi sad og lignte en flok fulde pandaer med alle vores sorte prikker i fjaeset. Der var vi en 3, 4 dage hvor det regnede stort set alle dage. Jeg har ikke haft mere end 3 regndage de sidste 2 maaneder og sendte derfor en stor pakke med en masse toej, og diverse ting hjem. Deri i ogsaa mit regntoej. Det har regnet hver dag de sidste 7 eller 8 dage. Selv Voldborg ville syntes, at det var da rigtig daarlig timet.

Vi var endnu en gang ude ved Semus Champey hvor der paa grund af den store maengde regn var visse ting der var aendrer. Den gynge/svinge der var sidst hvor man ikke maatte springe fra sidst, maatte man nu godt. Og det var nu rimelig fedt at svinge sig ud i 6, 7 meters hoejde for saa bare at kaste sig ud i en soe, velvidende om, at der nogen steder ikke er saa dybt. Men det var sgu meget skaegt. Jeg glemte helt at faa taget billede af det.

Men i gaar tog vi saa videre til Rio Dulce. Offentlig transport er altid som tommelfingerregel halvt saa billigt som shuttle. Det foretraek jeg, men Julie ville gerne i en shuttle; ogsaa fordi der var nogen mennesker fra England der skulle med den samme som vi havde snakket en del med, saa det var helt fint. For foerste gang proevede jeg en aaben shuttlebus, hvor vi sad, Julie, mig og et engelsk par. Inde i bilen sad et andet engelsk par, og var lidt sure (paa den gode maade) over, at vi havde faaet de gode saeder udenfor. Efter 10 minutter sad vi og kradsede paa vinderne, som en flok sindsyge aber, fordi det var mega koldt og vores chauffoer koerte nogen underlige veje. Han loeb toer for benzin til trods for, at naalen havde vaeret under E tegnet i lang tid, og vi koerte forbi en hulens masse tankstationer. han fyldte kun lidt bezin paa hver gang, til trods for at benzintanken var stor. Han var forbi sin soester for at hente proviant og koerte (tror jeg) en omvej for at koebe nogen baer af en kvinde hvor haaret lige blev sat og skaegget rettet inden han besoegte hendes lille tienda.... butik. Alti alt, en meget underlig tur, hvor vi spiste rigtig meget, betalte det dobbelte og en saa varede turen godt 3 timer laengere, end hvis vi havde taget offentlig transport. Men jeg ville ikke goere det om hvis jeg kunne. For vi havde det mega skaegt bagpaa ladet...

Saa i det store hele, saa har jeg det kanon her. Vi er nu i Livingston, og gaar lidt rundt. Hostellet vi bor paa, skal vi til med baad, og der er intet... Absolut intet civilazation. Ingen butik, intet internet. I gaar spiste vi piratfisk de lige havde vaeret ude og fange, og sad og spillede kort sammen med 8 andre mennesker i 4 timer. Fire gode timer

Men det skete igen. Jeg har forlaenget min tur og kommer foerst hjem d. fredag d. 13 juni!!!