Mine sidste dage i Buenos Aires blev brugt paa lidt mere shopping og ellers ingenting. Jeg har fundet ud af, at det ikke er mig, at bo i en storby naar det er saa varmt. Jeg skal helt sikkert bsoege BA igen paa min naeste Sydaerika-tur, men det maa blive i en lidt koldere maaned.

Men den anden sidste dag i BA blev ellers en af de lidt sjovere. Jeg fik forlaenget min tur med 15 dage, saa jeg nu er hjemme d. 6 april ved 22 tiden i stedet for i marts. Jeg havde hoert fra en irer jeg var i Salar de Uyuni med, at det kostede 25 dollar at flytte flytider, men jeg fik det gratis. Lidt blink med oejnene og og en snottet naese var aabenbart mere end end damen bag desken kunne staa for, og det var sikkert derfor, at hun besluttede sig for, at jeg skulle ha det gratis. Eller saa er det bare gratis foerste gang, men det tror jeg nu bare er en skroene.

Men om aftenen da jeg vendte tilbage til hostellet efter en lidt sen aftensmad, og var paa vej i seng, fik jeg stukket en seddel i haanden, at der var blevet ringet til mig paa hostellet. Caroline, fra mit homestay i Bolivia, havde ringet og var i byen. Vi snakkede lidt sammen i telefonen og jeg staesede ned til hendes hostel der laa godt 25 blokke vaek, og det endte med at vi sad og snakkede den halve nat. Lidt aergeligt, at jeg skulle finde ud af,at hun var i byen dagen foer jeg skulle afsted. Men jeg lovede (endnu en gang) at jeg ville komme til Bolivia lige saa snart chancen boed sig.

Dagen efter skulle jeg saa forlade Argentina, tage flyveren til Santiago kl. 10.45. En flyvetur, der vist tager omkring 2 timer. Jeg gik hen og spurgte hvad koe jeg skulle stille mig i, da der ikke var nogen British Airways afgange til Santiago paa skaermen, men fik at vide, at det var gennem Lan, eller saadan noget. Jeg bliver bugseret hen i en koe, hvor jeg staar og smaablunder, da jeg nu koerte paa anden nat med alt for lidt soevn i traek. Og da der saa ikke er nogen foran mig og det ville vaere min tur naeste gang, kommer der en over og beder om at se min billet, da der aabenbart er gaaet lidt koks i koe-systemet. Og jeg faar ogsaa at vide, at jeg staar i den forkerte, og skulle stille mig om i en koe ved siden af, hvor der staar over 50 mennesker. Det vil jeg selvfoelgelig ikke, og siger, at jeg paa ingen maade stiller mig om i den koe, naar jeg er blevet vist hen til den koe jeg stod i og det skulle til at vaere min tur. Jeg havde allerede staaet en halv time. Saa rakte han armen ud for at vise, at de ventede alle og alle var i samme situation. Saa maatte jeg jo sige, at de var jo heller ikke blevet vist over i den forkerte koe, og alle de fra starten af, var blevet vist til den rigtige, og at jeg stadig under ingen omstaendigheder gik om bag koeen. Det kunne han jo godt se, og kom tilbage 5 minutter efter, og spurgte om jeg ville ha noget i mod at flyve med Airfrance, i en Boeing 777 der gik en halv time foer mit fly. Fint nok taenker jeg. Bare jeg kommer frem. Jeg faar min nye billet stukket i haanden, og faar at vide, at der ikke var flere pladser paa oekonomiklasse, og at jeg nu skulle sidde business. Dobbelt bonus. Jeg stod i koe 5 minutter efter det, tog taske og guitar og hoppede ovenpaa.
Og det sgu da noget en oplevelse at flyve business-class. Der var mere plads til foedderne end i hele det fly jeg sprang ud af sidst. Jeg havde ikke faaet vindueplads, og danskeren jeg sad ved siden af, kunne ikke holde mig vaagen, og jeg faldt i soevn efter 15 minutter. Det var efter jeg fandt de oeerepropper der var i den kasse man faar, fordi jeg (endnu... endnu) en gang fik plads taet paa en skrigende unge. Hvad skulle saadan en lille skrue unge ogsaa med alt det plads. Han kunne jo ikke en gang naa jorden.

Jeg landede fik min bagage, og koerte til det mest populaere hostel i Santiago, hvor der ikke pladser foer til dagen efter, saa jeg tullede over til et andet, og fandt ud af, at Rikke var landet en time foer mig, og havde faaet plads paa Casa de Roja. Det var det hostel jeg ikke kunne faa vaerelse.
Dagen blev brugt paa at finde et haandklaede, da mit andet var blevet stjaalet i Buenos Aires. Eller blevet sammenlignet med et hostel-haandklaede. Hvilke jeg fandt lidt maerkeligt, da mit aldrig kunne blive rigtig hvidt efter pampas og jungleturen og lignte noget der var loegn.

Dagen efter fandt jeg Rikke siddende paa Casa de Roja og vi fik set hinanden for foerste gang. Jeg fik mine ting, som hun havde taget med til mig, bla. mit nye Mastercard, men det var slet ikke det der tog min opmaerksomhed. Hun stod ogsaa og dinglede med en pose nybagte pebernoedder, som hun havde koebt hos bageren, som jeg stod og stirrede paa som en eller anden der var under hypnose. Ydermere havde hun ogsaa det nye M! med, saa det blev en god dag.

Men Rikke jeg skulle jo laere hinandnen at kende, og hvilken bedre maade at goere det, er paa byens postkontor. Jeg havde alt det toej, rejseboeger og andet skrammel, som jeg ikke skulle bruge mere, der skulle sendes hjem. Lige under 8 kilo, og naar tasken med det i, vejer 19,8 kg, er det noget der kan maerkes. Men vi tog mine to poser, tog ned til posthuset, da det endelig blev mig der skulle ekspederes, sagde madammen, at posthuset ikke solgte kasser. Og det var der ingen dansk charme der kunne aendre noget ved. Naarrrhh. Men saa proevede vi at tage over til det internationale fragtfirma DHL og hoere hvad de skulle ha. 1200 kr. - Det kunne de da godt kaste et par hvide pinde efter, for for det beloeb kunne jeg jo hoppe i en kasse selv og komme billigt til Delhi med postvaesenet.
Vi gik ind i forskellige butikker, som f.eks Ripleys og spurgte om de ikke havde en kasse paa lagerrummet vi kunne kunne faa. "Naaeeh nej, du. Men vi har udsalg paa parfume!" Vvi fandt en boghandler, som havde en vi kunne faa gratis, som passede formaalet perfekt. Paa vej tilbage til posthuset sagde jeg for sjov, at jeg nok ogsaa selv skulle ha tape. Og ja... madammen siger, at det skal man selv. "Nej, hvorfor skulle vi da saelge det her paa posthuset?" Mage til galehus skal man lede laenge efter. Vi fandt heldigvis noget klisterbaand (hos apoteket) som vi maate laane lidt af, pakken blev for 3 gang smidt efter den samme kassedame, der hver gang reagerede, som om jeg aldrig havde vaeret der foer. Og det var til en helt anden pris det blev sendt for end den pris DHL ville ha.

Dagen blev ellers brugt paa at finde haandklaaede til mig, klip-klappere til Rikke. Og derefter tog vi op og saa en kaempe figur af Jomfru Marie, hvor der laa et lille telt-kapel ved siden af der spillede kirkemusik. Der oppe fra havde man en udsigt over byen, der virkelig ikke er noget overdaadigt syn. Over 70 procent af byens indyggere vil gerne flytte derfra, fordi der er saa forurenet. Og byen har ikkenoget pragt ekseplar af bygningsvaerker der skiller sig ud fra maengden af den flade by.
Baade Rikke og jeg ville gerne ud af storbyen, og booket dagen efter en billet til Mendoza i Argentina, hvor vi er nu, hvor vi vil satse paa at komme ud til de fleste af de 20 vinerier (direkte oversaettelse). Det er bare saadan, at tager man bussen, saa kommer man til at se to. Lejer man en cykel kommer man let ud til dem alle. De begynder bare foerst efter 10 km, og laegger i en bue paa 40 km. Og med 35 grader saa bliver det unaegtelig haardt. Specielt, naar man drikker vin ved hvert stop. Men det er i morgen, saa den tid, den spaending. Vi skal nok faa en kanon dag.

Rikke og jeg svinger forresten kanon sammen. Vi har det kanon skaegt sammen, og vil begge det samme her i landet, som bla. river rafting, paraglide, men ogsaa ud og opleve storslaaet natur, og bare sidde og se ud over horisonten.
I dag laa vi det meste af dagen i en park der havde en akempe pool, da vi kom for setnt op til at se/smage vin.
Jeg tror vi faar en fantastisk god maaned sammen inden jeg d. 1 februar forlader Sydamerika, for at drage videre til New Zealand i 5 uger, da jeg har forlaengeet opholdet der 2 uger. Der udover har jeg forkortet fra 18 til 14 dage paa tahiti og 5 dage ekstra i California