Saa er jeg ellers kommet i gang med New Zealand. Jeg tog en flyver til Christchurch hvor jeg landede om aftenen i pisse regnvejr. Det var vel og maerke og saa min foerst indenlandsflyvning, hvor jeg ville blive samlet op af en Stray-bus som jeg skal koere rundt med her i New Zealand. Jeg tager hele sydoeen rundt og saa tre steder paa nordoeen. Der i blandt hovedstaden Wellington, der modsat Auckland skulle ha bare lidt charme.

Jeg havde jo sat naesen op efter at tage dykkercertificat, men det fik den ellers soede laege spaendt ben for. Jeg har aabenbart en sprunget venstre trommehinde, og kommer jeg ned (hviolke jeg ville) i 18 meters dybde kan det skade hoerelsen og balance evnen, saa jeg jeg fik mine penge tilbage fra dykkerfirmaet, og var i bund og grund pisse sur over det. Det var det jeg havde regnet med at goere hele mit ophold paa Tahiti. Saa jeg forlod Auckland saa hurtigt som muligt da byen faktisk ikke rigtig har noget at byde paa.

Mit foerste stop med Strabussen var i Kaikura, hvor der var mulighed for at flyve eget fly, svoemme med delfiner og ud og se hvaler. Af en eller anden grund sad jeg og spildte dagen med at se en Hugh Grant film. VOR HERRE BEVARES. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kommer der tilbage hvor jeg lige i dag har hoert, at det skulle varee helt fantastisk at svoemme med delfiner. Jeg blev der en dag og tog videre til Picton der faktisk bare er en by hvor man samler folk op der kommer med faergen fra Wellington. Der faldt jeg i snak med to piger (selvfoelgelig); en britte, Druty, og en hollaender, Bianca. Druty tog til byens minigolf bane hvor jeg selvfoelgelig vandt stort. Kun lige det foerste hul skulle jeg bruge 6 skud, hvor det er normalt at bruge to.
Om aftenen havde den lokale bar en konkurrence og hver gang man koebte en oel fik man et lod eller to i en pulje om 2200 NZ$. Bianca, Druty og jeg blev enige om, at vi ville goere alt for at vinde det og naaede at faa kaevlet en del bajere. Her er heldigvis langt faerre danskere de steder jeg har vaeret.

Naeste by, Abel Tasman, havde jeg bestilt en overnatning paa en baad, hvor vi om dagen sejlede rundt paa en stor katemeran, og bare floed. Som I jo nok ikke lige har det derhjemme, saa laa jeg paa daekket i 35 graders varme og laa og lyttede til boelgernes plasken lige under mig, hvor efter jeg laa tre timer paa en sandstrand oog blev noeddebrun. Foej siger jeg bare. Aftens maad var paa en anden baad hvor vi fik BBQ, inden vi om aftenen tog en lille baad og sejlede ind i en grotte hvor vi saa glowworms. Det er nogen smaa sataner der bare sidder paa vaeggen og venter paa, at dyr skal hoppe ind i deres net. Men de lyser (eller deres eget lort, faktisk) groent og det ligner en taet-pakket stjerne himmel. Helt fantastisk. Da guiden saa lyste med sin lygte paa vaeggen der afsloerede sindsyg mange edderkopper forlod alle pigerne, hvinende, hulen. Efter jeg har haft den tarantel siddende i ansigtet i Bolivia, saa var det jo nogen bette nogen der i grotten.
Jeg havde paa vej dertil snakket lidt med en dansker, der havde gennemskuet min danske accent i mit engelske. Endnu en aarhusaener. Men ham danskeren (Jesper). Bianca og jeg hitchhikede ind til den naermeste by for at handle lidt ind. Det var foerste gang jeg hitch-hikede, og det var en solstraale historie uden lige. Da vi tartede at blafre med tommelfingeren fik der ikke mere end 2 minutter foer vi blev samlet op. Nu var det saa af ejeren af vores hostel, som hed Old MacDonalds Farm, hvor ejeren faktisk hed MacDonald. Og liftet tilbage ventede maaske to, tre minutter paa, saa var der en tysker der havde flyttet til New Zealand 12 tidligere der samlede os op. Jeg har hoert historier om folk der har hitchhiket New Zealand rundt, og det er meget sikkert. Alle er utrlig hjaelpsomme af natur.
Vi skulle egentlig blive samlet op af Stray bussen efter to overnatninger i Abel Tasman, som stedet nu hed, men de havde aabenbart ikke lige mit eller 6 8 andre paa deres liste, og bussen var fuld, saa vi skulle blive to dage mere. Det var efter den besked at vi besluttede at tage ind til byen med brug af tommelfingeren.
Men det blev to gode dage. Jeg tog en telefon og klagede til Stray, da vi havde sagt vu skulle vaere der to dage, og nu skulle vaere der fire. Modsat Sydamerika, hvor, hvis der var et problem, saa kunne jeg jo ikke brokke mig, da mit spanske er saa begraenset, saa det var rart endelig at kunne goere noget, og faa nogen ting afklarert. Men der var ikke noget at goere, og det eneste de to ekstra gjorde var, at jeg fik nogen fanttastiske gode venner, og vi proever at rejse sammen sa langt vi kan. Jesper og jeg er begge smaat med penge, og vil gerne begge gerne trekke en del, saa vi rejser nok sammen et godt stykke tid. Og de havde et pool bord, hvor mine evner virkelig forbedrede sig.

Jeg har meget mere og skrive og vil sende nogen billeder, men de lukker ned nu. Allerede klokken ni, men jeg er ogsaa utrlig traet saa det passer mig fint.
Jeg var lidt negativ over New Zealand i starten og da jeg fik et NO GO med dykkercertificatet, saa var det hele bare noget lort. Men jeg nyder det virkelig her, og det eneste der irriterer mig, er, at Jepser og jeg ikke havde kendt hinanden bare 3 dage tidliger, for saa havde vi koebt eller lejet en bil, og paa den maade sparet en masse penge. Men saa vil jeg saa ikke ha moedt alle de fantastiske mennesker gennem Stray.

Jeg skal proeve og se om jeg kan faa skrevet resten i morgen, og smidt nogen billeder. Specielt af nogen bjergtoppe efter en tre en halv time trekking tur, hvor efter jeg krydsede trae graensen og derfra virkelig kunne kende Ringenes Herre landskaberne.

Grunden til at jeg ikke har skrevet er, mest fordi at jeg maaske har festet lidt for meget (jeg skriver det, men i bund og grund mener jeg det selvfogelig ikke) og nogen steder vil de ha to NZ$ for ti minutter, og det er simpelthen sindsygt dyrt, naar jeg kunne faa tre, fire timer for det i Chile.

Hej hej