Saa er turen snart ovre. Jeg er tilbage i Mangalore, hvor jeg bliver indtil jeg flyver til Mumbai og direkte videre til Danmark.
Jeg har brugt en de tid med transport og har derfor valgt at flyve, saa jeg sparer en masse timer og faar en dag mere paa stranden.

Siden sidst. Jeg faldt i snak med to oestrigere (et par) paa vej mod et omraade hvor man kunne se vilde dyr i et Wild life Sanctuary og vi saa et par elefanter, daadyr og vildsvin, men saa heller ikke mere levende. Lidt skuffende. Vi fandt til gengaeld et daadyr der var blevet spist af en tiger ikke mere end et par timer tidigere, hvor maven var skilt ad, og hele bugen var aaben. Koedet var spist pg det hele saa ret makabert ud. Jeg har selvfoelgelig billeder af det.
Dagen foer havde vi besteget et 2100 m. hoejt bjerg hvor vi alle havde taget alt for lidt vand med. Udsigten var ret flot med en hjerteformet soe og et par mindre byer i horisonten. Solen skinnede stort set hele tiden og jeg var rimeig taet paa at dehydrere.
En flok indere havde fulgt os ned og det viste sig at vaere 8 faetre og broedre der var paa tur sammen. De gav os noget mad de havde taget med og vi endte med at koere med dem tilbage til vores bus i deres jeep. Udover os 3, de 8 familiemedlemmer, var der ogsaa 2 drenge, som fungerede som guider, der hang med paa bilen. De 8 sang hele vejen og det var en skide skaeg oplevelse. De forlangte ikke noget i betaling for mad eller transport. Venlighed er ikke en mangelvare herovre.
Da vi kom ned drak jeg to liter vand paa 15 minutter, saa min vaeske balance har nok vaeret lidt skaev.

Byen vi var i, Kalpetta, var staerk religioes og derfor intet salg af alkohol i butikker eller alkoholshops, som de har i nogen byer. Stedet vi boede paa havde saa lavet deres egen bar, der var det mest soergelig sted jeg nogensinde har set. Det mindede om et ventevaerelse paa en togstation og de noegne hvide vaegge og den larmende stilhed inviterede ikke ligefrem til sjov og ballade. Klientiellet var en flok fulde indere, der, hvis muligt, saa endnu soergeligere ud, end den almindelige vaertshusdranker.

Jeg fik hurtig spat af Eva, den kvindelige oestriger, hvis stemme havde det med at goere ondt at hoere paa naar hun skulle snakke engelsk, og smuttede videre til en anden by, hvor vi aftalte at moedes. Det gjorde vi sjovt nok ikke.

Byen Mysore var min naeste destination som havde det jeg har savnet i alle de andre byer. Aabne pladser og i flertal. Der var et stort flot palads der var blevet genbygget i starten af 1900 tallet efter at ha vaeret oedelagt nogen hundrede aar tidligere. Besoegende skulle aflevere deres sko og rende rundt med bare taere. Ogsaa inde i de forskellige templer.

Sjove observationer gjort i Indien.

De danser og synger i deres film. Jeg havde fjernsyn paa et vaerelse og zappede gennem 50 kanaler hvor de var i gang med en danse scene i alle de indske film de viste.

99' eller der omkring, af indiske maend der er gamle nok til at gro skaeg, har overskaeg. Det er ikke bare hveranden. Det er alle.

I Mysore malede de koerne paa gaden gule...(?) Jeg kunne ikke andet end at se paa de gule koer, og taenke Thai Away nummer 24. Gul karry med oksekoed i kokossovs med loeg. Det goer indere vist ikke. De begraver til gengaeld deres koeer, nar de doer. Kun koeerne og ikke okserne.

Folk samler affald paa gaden og laver smaa baal i gaderne eller i deres haver. Aftenerne er det tidspunkt hvor jeg har set byerne vaeret renest.

Suzuki Swift er uden tvivl den bil jeg har set flest af. Og det er jo ogsaa en fantastisk bil.

Jeg har set op til 4 paa en knallert, og det ser jeg til gengaeld ofte.

En restaurant kan godt kalde sig hotel uden at have sengeeller bar uden at have alkohol. Rimelig forvirrende naar man leder efter senge eller en kold oel.

Deres stoerste oel, Kingfisher, smager ikke godt. Jeg vil meget hellere have en Star,

Techno musik er noget af det vaerste i verden, men indisk techno, som jeg hoerte i en bus i dag, er faktisk endnu vaerre.

Jeg flottede mig i dag og brugte hele 22 kr. paa et maaltid, hvor jeg normalt giver omkring 7 kr. og fik noget mad der smagte vanvittigt godt. Noget fisk i noget marieneret sovs med ris og kartofler.

Bogen "Jorden er flad" skrevet af en 3 dobbelt pulitzer vinder, Thomas Friedmann, naevner at Indien i 2012 eller saa er det 2010 vil vaere det land med det stoerste antal engelsk talende indbyggere. Jeg er ikke sikker paa hvornaar man kan sige, at man snakker engelsk, men dem som jeg har snakket lidt med og det er ved at vaere mange, har stort set alle sammen haft et decideret raadent engelsk. Som franskmaend, men her tror de bare at de kan engelsk.

Indiske maend har en sjov tendens til ikke at nikke ja eller nej. I stedet bruger de alle et hovedrystende svar til alting. Ret frustrerende naar man star og skal til at bestille togbillet og toget gaar ti minutter efter. Jeg gentog blev noedt til at spoerge tre gange, om han mente ja eller nej og hver gang kom der bare det der underlige loese majonaetdukke rysteri.
Hvis man fortalte en mand at han havde vundet 300 millioner rupees i lotto eller at han havde faaet koldbrand fra halsen og nedefter, tror jeg reaktionen ville vaere den samme.

Piger helt ned til 3 aar har huller i oerene og sminke paa.

Alle skoleboern gaar med skoleuniformer.

Kvinder der gaar paa stranden maa vaere ordblinde. Doktorens raad med at tage til stranden i bikini og slikke sol er blevet forvekslet med at tage paa stranden i burka og strikke saal. De slipper da for at tage solcreme paa.

Folk koerer vanvittigt, men hastigheden i byerne er ikke mere end 40 km/t og jeg har endnu ikke set et eneste uheld. Jeg saa et skilt jeg egentlig meget godt kunne lide. Life starts at 40 so make sure your speed ends there.

Og der er 1000 andre ting der er sjove og sker regelmaessigt heovre. Bare at sidde og se folk paa gaden er skaegt, men det ender altid med, at der kommer en over og spoerger de samme spoergsmaal som alle andre. Hvor kommer du fra (from which place you come?), hvad hedder du (Was yar name), hvor lang tid har du vaeret her (How long (you been) this place), hvornaar skal du hjem (When you go home), kan du lide at vaere her (you like here), hvilken del af Indien kan jeg bedst lide (Which place you like best), Hvad laver du i din hverdag (What you do back home)? Det slaar ikke fejl, da det ikke har gjort det endnu. Til gengaeld virker det meget vigtigt for folk at sige, at de har et arbejde og dermed kan forsoerge sig selv. Jeg tror ikke at det er saa meget status at have arbejde, som det er flovt ikke at have et.

Ikke mere herfra. Jeg vil faa mig noget at spise. Bare det at se paa et menukort er sjovt. Der er saa vanvittig mange stavefejl at man sidder og laeser kortet bare for at spotte dem alle.

Haaber I har det godt.

P.s. Internet koster 3,3 kr. i timen herinde

p.p.s Hvis det goer det lidt lettere, saa er stranden her faktisk ikke saerlig laekker. Her stinker lidt af fisk og sandet er ikke super fint. Men der skulle vaere en der var bedre, som jeg tager til i morgen!