If your going to leave San Fransisco... (mel. The Mammas & the Pappas)
saa skal man tage med en shuttle bus ned til lufthavenen. Det er det hurtigste.

Jeg brugte godt 5 dage i Hollywood og endte med at gro et serioest had over for de to lang haarede hippier der aldrig fik laert mere end de 5 sange, og vi over vejede paa hostellet at splejse om en sangbog til dem, saa de kunne laere noget nyt. Efter at ha taget det offentlige rundt omkring i den kolosale store by var jeg en af dagene inde paa et saakaldt Hollywood museum, hvor den mest uengagerede guide viste os rundt. Som den eneste ikke-japaner, var jeg nok ogsaa den eneste der forstod det hele af det guiden sagde. Og det gjorde ham bare endnu mere kedelig at hoere paa. Vi saa nogen rekvisitter fra forskellige film (som egentlig var rimelig ligegyldigt), en Star Trek kulisse (og da Star Trek aldrig har sagt mig noget, saa var det ogsaa hurtigt overstaaet).
Efter et smut forbi Mulders kontor fra X-files, hvor man kunne se alle de blyanter han havde siddet og kastet op i loftet naar han kedede sig mellem optagelser og plakaten, med: Der er liv derude (hvilke jo er rigtig nok da Hollywood Blvd. er rimelig trafikeret) tog vi til det jeg havde glaedet mig mest til at se. Baren fra Cheers. Bare det at traede ind i baren gav mig lyst til at udraabe: Norm!!!! Men jeg fik da taget nogen ok billeder og igen, saa bliver det sjovt at se serien paa tv, naar man har set baren hvori Rebecca og Woody havde kradset deres navne ned i. ...og det var det museum.
Da jeg var paa vej tilbage fra det, saa var der en del mennesker der stod og ventede paa et eller andet, og der var blevet lagt sne ud og store reklamer for Ice Age 2. Der var saa aabenbart den store galla premiere for filmen der skulle begynde tre kvarter senere. Jeg var kommet i tid nok til at faa en kanon plads, og ved fem tiden kom de forskellige der laegger stemmer i filmen koerende ind paa snescootere. Vaerten blev ved med at sige, at der kom mange kendte mennesker, men ud over Ray fra Alle elsker Raymond og Queen Latifah, saa kendte jeg ikke rigtig resten. Saa da Queen Latifah valgte at loebe rundt til alle de skrigende fans var en kvinde der stod bg mig der spurgte om hun ikke maatte komme foran. Hun var vel godt 35 og begyndte at skrive fuldstaendig aandsvagt (sammen med mange andre) paa QL, og da hun var kommet ud med et af de der skrig som kun hunde kan hoere vendte hun sig om, lidt flov, og undskyldte med, at hun var fra New York, smilte og vendte sig om for at skrige videre. Jeg tror bare hun er det, vi i Danmark kalder for et hysterisk kvinde-menneske.

Men saa ventede San Fransisco. Jeg skulle med Greyhound bussen kl. 11.50 som gik kl 16.30 i stedet hvilke resulterede i, at jeg naaede frem kl 12.45 om natten. Jeg havde siddet ved siden af en amerikaner i bussen der for det meste snakkede med sig selv, saa det var ikke meget vi fik snakket sammen, men da han havde regnet med at ankomme langt tidligere var hans venner der ikke til at samle ham op og han kunne ikke faa fat i dem. Saa da jeg fik talt ham fra at gaa rundt i gaderne hele natten fandt vi et hostel, som han troede var noget hvor vi sov i et stort alrum sammen med 200 vagabonder og deres hunde.
Jeg snakkede med en fyr paa busstationen i Hollywood der sagde, at de havde sne i San Fransisco, men det var heldigvis smeltet da bussen naaede frem og det var kun oppe i den hoeje del af SF. Og det er jo ganske en enkelt nogen fuldstaendige sindsyge bakker de har herovre. Det er ikke rigtig noget problem for fodgaengere, for man kan som regel bare gaa et par blokke ned, og gaa uden om bakken. Cykellister goer vil det samme.
Hele den foerste dag gik faktisk paa at finde et supermarked (jeg har koebt nudler og tun ind til resten af turen, men flottede mig i dag med ris og en cola) og at finde ud af hvordan jeg skulle bruge de sidste dage af ferien. Og da det hele tiden havde vaeret planen at jeg skulle til Las Vegas bookede jeg en billet dertil og tilbage til La. dagen inden mit fly tilbage til DK tager afsted. Og da jeg fik damen, som havde vaeret i Danmark tidligere, med paa legen, at da min pung blev stjaalet, saa blev mit studiekort ogsaa stjaalet. Saa nu har jeg et studiekort hvor der staar jeg gaar paa Aarhus Uni. Der var ikke plads til journalist skole. Men jeg sparede da i hvert fald nogen penge paa biletten og kortet holder aaret ud. Saa jeg maa hellere tage ud og rejse noget mere, og jeg regner da med et visit til London og ogsaa Shanghai og Hong Kong i dette aar, saa det er jo perfekt.

Men San Francisco er nu en meget mere behagelig og afslapped by at vaere i end Los Angeles, som jeg nok sagtens kunne bruge mere tid i hvis jeg havde tiden og pengene til det. Jeg har gaaet lidt rundt i China Town og det har da helt klart sin charme. Jeg har maatte hoere fra Troels at det var det bedste sted i hele SF, men det er jeg nu lidt uenig med ham. I dag var foerste dag med godt vejr, saa jeg tog ned til stranden og hvor der ogsaa i naerheden er et kaempe graesareal der ikke var klippet graes hvor jeg i dag bare laa i solen og dasede med Goldden Gate broen til den ene side og Alcatraz paa den anden side og folk floej rundt med deres drager og slappede af og noed dagen. Det var mit favorit sted.
De maler aabenbart Golden Gate broen hele tiden og bruger godt 1000 galleons oorange/roedt maling hver uge. De har aabenbart ikke hoert om Gori herovre. Det siger ikke Gori herovre.
Og apropos Alcatraz, saa var jeg ogsaa lige ud at se det. Det var sjovt at se, men det er simpelthen saa turistet at det hang mig langt ud af halsen. Man kan komme der ud om aftenen hvor det skulle vaere lidt uhyggeligt men det var selvfoelgelig booket til langt ud i fremtiden at det ikke kunne lade sig goere Fordelen ved at tage der ud om aftenen, er, at der er ikke saa mange turister tilladt derude som om dagen.

Det er ikke fordi jeg har lavet det helt store egentlig her USA. Jeg har for det meste proevet at fatte at jeg er tilbage i Dk om en uge. Det bliver maerkeligt at kunne vaelge mellem mere end et par cowboy-bukser at sove i den samme seng en hel uge, hvilke er noget jeg over hoved ikke har gjort paa turen. Og det med dyner har de stadig ikke fattet herovre, men igen saa var det ogsaa kun faa steder i Sydamerika de havde det.

Men i morgen begynder galskaben i Las Vegas. Med mindre jeg udvikler et groft tilfaelde af ludomani, og bruger alle mine penge, saelger min fly billet, pas og alt andet hvad jeg ejer for at spille det hele vaek paa Caesars Palace den foerste aften og derfor maa sove paa det Strip da jeg ogsaa har solgt min forudbetalte ophold paa et hostel til en tiendedel af sin vaerdi til en eller anden hjemloes, og bliver noed til spille musik paa gaden med min guitar (som jeg selvfoelgelig aldrig skiller mig af med) for at faa nok penge til at koebe en ny billet tilbage til Danmark, saa skulle jeg vaere tilbage om lidt under en uge.

Men der kan jo naa at ske saa meget.