Nu er vi saa, endnu engang, ankommet til den stoerste by paa sydoen. Christchurch. Ikke ligefrem med det store smil paa, da der er ikke er voldsomt meget at lave. Men vi overlever det nok.. vi skal trods alt kun vaere her i 1 1/2 doegn.

Vores road trip forloeb helt perfekt og Corollaen, som var en overraskende god bil, koerte fejlfrit. Af sikkerhedsgrunde var det mig der koerte maskinen, da Mikkel Karup er kendt i Danmark som "den eneste mandlige kvindelige billist". Den er ikke sjov at have siddende paa sig.. Jeg havde dog ret i det jeg skrev om Invercargill.. Et decideret roevkedeligt hul, og vi var begge begejstrede da vi saa "byen" i bakspejlet..

Mere livlig og spaendende var naeste stop paa turen til gengaeld. Dunedin (der betyder Edinburgh paa keltisk. 1 point til noerden) var en del stoerre og flottere. Her saa vi os dog ikke for fine til at lege turister, saa den stod paa bryggeri rundtur og ogsaa en lille, fesen rundtur paa en chokolade fabrik. 89 insisterede... Fik bl.a. et billede af Basse Pedersen ifoert sin klassiske lilla kedeldragt.

Efter 2 naetter her, gik turen saa til Wanaka. Vi havde vaeret der en enkelt nat tidligere paa turen og da det var en hyggelig by og vi havde mulighed for et svinebilligt hotelvaerelse, saa blev vi der i 3 naetter. Man kan sku ikke sove paa hostels hele tiden! Man er trods alt oprindeligt fra det amagerkanske borgerskab.. :-)

Nytaarsaften forloeb stille og roligt.. ingen skydiving, ingen bungy jump, intet farligt! Saa det var jo i sig selv kedeligt. Men vi lavede lidt god mad og gik saa ud for at se paa fyrvaerkeriet. Ikke tivoli-stil, men flot var det da. Herefter indtog vi saa den naermeste pub og gik foerst tilbage til hotellet, da man havde drukket aaret ind.

1. januar lavede vi saa ingenting... overhovedet!!

Jeg vil dog bruge lejligheden til at oenske jer alle et godt nytaar! Det var jo ikke mange man fik lejlighed til at oenske det live..

hav det godt og pas paa jer selv.

Kaerlige hilsen fra Claus (og nu kun 32 dage og 9 timer til bebs kommer!!)