Mendoza tog i mod os med aabne arme. Specielt paa vores hostel Confluencia og det lokale marked var folk aelde vilde med Esther. Rengoeringskonerne glemte alt og alle naar Esther kom ind i rummet. Og kom foraeldrene til undsaetning saa snart hun tabte en sok eller lign. Ogsaa paa markedet fik Esther sin helt egen fanklub. Baade hos delikatessen og slagteren.
Det er i denne provins, Mendoza, landets og kontinentes hoejeste bjerg ligger, Aconcacua. Vi koerte hen til det og saa det nede fra plus meget anden smuk natur i omraadet omkring de store bjerge. Mendoza bestaar ikke kun af smukke bjerge, men ogsaa oerken og der bliver derfor dyrket meget vin og oliven. Vi besoegte flere vingaarde og en olivenfabrik. Vingaardene var meget forskellige. Den ene var som man forestiller sig en fransk vingaard og den anden et stort moderne sted, som kunne huse en kaempe fest, for de rige og beroemte, uden problemer..
Bjergkaederne straekker sig langs den Argentinske/chilenske graense og skulle vaere nogle af de mest fantastiske bjerge at vandre i og det skulle naturligvis proeves. Vi tog afsted paa familie tur, hvor mor og datter skulle hygge sig om dagen, i et lille guesthus, i 3000 meters hoejde, mens far skulle vandre og se hvad deisse bjerge kunne tilbyde. Efter et doegnstid stod det dog klart at Esther ikke broed sig om hoejden. Og vi tog derfor ned til byen igen. Stefan naaede dog en enkelt tur i hoejderne og fik smagt paa de vilde bjerge. Vi kommer tilbage en anden god gang - og vandre alle sammen.
I mendoza blev det rigtigt foraar mens vi var der og vi toeffede meget omkring og noed masser af god mad og dejligt solskin.